Den hurtige udsigt

1. Find et kort der dækker den ønskede dag.

På forsiden og i map browser menuen, står upload tidspunktet, og på selve kortet står tidspunktet hvor kortet er gyldigt.
Find det seneste sæt kort der dækker dagen og området.

2. Check de vigtigste kort

surface sun
Indstrålingen bør generelt være over 95%. "Små-klumper" med lav indstråling indikerer udkagninger eller CB'er (check om der er regn i), store områder/grove konturer med reduceret indstråling, indikerer høje skyer. 80% svarer til et ret tæt as-lag.
Her er et eksempel hvor lave skyer i nordjylland og høje og mellemhøje skyer på sjælland ses på kortet : Sonderingen kan hjæpe med at skelne, her er punkt 24 skive og punkt 3 kongsted svarende til kortet ovenfor (sky procent til venstre p� sonderingen)
Vær opmærksom på at skyer der har mindre udstrækning end modellens opløsning, ikke altid reducerer indstrålingen (cu/sc).

1 hour rain
Kortet viser mm/time, og f.eks. bruges til at skelne CB udviklinger fra sc-udkagninger.

Dry updraft
Termik styrke uden bidrag fra kondensation (cm/s).
Der skal erfaringsmæssigt 140-160 cm/s til for at blive hængende, såfremt der ikke er bidrag fra konvergens eller cumulus.

Cu base if cu predicted
Viser forekomsten af konvektive skyer i grænselaget, og deres forventede kondensationshøjde.
Det beyder at f.eks. stratocumulus i 150 meter også er med her.
I de stiplede områder er usikkerheden på, om termikken når kondensationshøjden og danner cumulus eller ej mindre end 300 meter.
Farven viser basehøjden.

Boyancy/Shear ratio
Denne parameter fortæller noget om hvor "trekantet" termikken er, idet den angiver forholdet mellem opvinden og ændring i vindhastigheden med højden.
Den skal typisk være over 5 i tørtermik før det er flyvbart.
Da denne også kun medtager det tørre bidrag, kan lavere værdier fungere, hvis der er bidrag fra cumulus eller konvergens.

Convergence
Denne viser konvergens som følge af skygader,søbrisefronter, CB'er og tilsvarende fænomener.
Da konvergensen i praksis ofte findes i et langt mindre område end modellens grid (2km/1.2km), vil en gade eller søbrisefront oftest være brugbar fra omkring 20 cm. Detail kortet har jeg lavet, da en CB'er med 130 cm/s konvergens, ofte kan maskere fine skygader i resten af området.